CarPro CQuartz DLight – UV-coating til lygter, PPF og plast
Med CarPro CQuartz DLight får du en keramisk coating, der er bygget til at beskytte mod solens UV-stråler. Den er lavet til lygteglas, klarfilm (PPF), plast og vinyl – og kan også lægges oven på en anden coating på lakken som et ekstra UV-skjold. Den holder i op til 3 år.
DLight er til dig, der vil forhindre, at lygterne bliver gule, at PPF'en mister glansen, og at plasten bliver grå og revner.
Hvorfor en særlig UV-coating?
Lygter og plast er nogle af de overflader på bilen, der bliver hårdest ramt af solen. Mange coatings har meget lidt UV-beskyttelse. DLight er fyldt med UV-absorbere og lysstabilisatorer, der blokerer både UVA- og UVB-stråler i spektret 260–360 nm.
Det betyder, at DLight modvirker gulning, falmning, krakelering og tab af glans. Samtidig gør den overfladen hårdere (+3H), stærkt vandafvisende og nem at holde ren.
Vi skulle lige forstå den
Da CarPro annoncerede DLight, gik der lidt tid, før vi helt forstod, hvad den kunne, og hvorfor den var relevant. Efter at have set og prøvet den i praksis er vi ikke i tvivl: Den giver mening.
Coatingen er meget viskøs. På lygteglas fylder den små ujævnheder og gør glasset utrolig klart. På plast giver den en flot fylde. Matthias har CarPros Immortal-stenslagsfolie på fronten af sin bil, og her øger DLight glansen og dybden og dækker de mikroridser, der er kommet i folien.
Beskytter – men genskaber ikke
DLight beskytter overfladen, men gør ikke en gul eller mat lygte klar igen. Er lygterne allerede blevet gule eller matte, så polér dem først. Ellers låser du gulningen inde under coatingen.
Har bilen mat folie eller mat wrap, så er DLight ikke det rigtige valg. Den giver høj glans. Til mat folie anbefaler vi CQuartz Skin.
Hvornår skal du vælge CQuartz DLight?
-
Du vil forhindre gule lygter: DLight blokerer UV-strålerne, der får lygteglasset til at gulne.
-
Du har blank PPF eller folie: DLight giver glans og dybde og beskytter mod UV.
-
Du vil beskytte plast mod at blive grå: Plasten får fylde og bliver beskyttet mod sol og revner.
-
Du vil give hele bilen ekstra UV-beskyttelse: Læg DLight oven på din CarPro-coating på lakken.
Hvilken CarPro coating passer bedst til dig?
Sammenlign hele CarPro-serien og find den coating, der passer bedst til dit behov.
Se forskellene i holdbarhed, glans, vandafvisning, ridseresistens og anvendelse.
| Produkt |
Holdbarhed |
Glans |
Vandafvisning |
Ridseresistens |
Brugervenlighed |
Bedst til |
| CQuartz Lite 2.0 |
|
|
|
|
|
Førstegangsbrugere og entusiaster |
| CQuartz Aqua |
|
|
|
|
|
Lav VOC – næsten alle udvendige (ej glas) |
| CQuartz UK 3.0 |
|
|
|
|
|
Holdbar allround lakcoating |
| CQuartz SiC |
|
|
|
|
|
Maksimal glans og hydrofobisk effekt |
| CQuartz Gliss 2.0 |
|
|
|
|
|
Ekstra glathed og hydrofobisk topcoat |
| DQuartz GO |
|
|
|
|
|
Høj ridseresistens – også bløde lakker |
| CQuartz Professional |
|
|
|
|
|
Til professionelt brug |
| DQuartz |
|
|
|
|
|
Til professionelt brug |
| Finest Reserve |
|
|
|
|
|
Til professionelt brug |
| DLight |
|
|
|
|
|
Plast, lygter og PPF |
| DLUX |
|
|
|
|
|
Fælge, plast og metal |
| DLUX 2.0 |
|
|
|
|
|
Fælge, plast og bremsekalibre |
| BlackOut DækCoating |
|
|
|
- |
|
Dæk med satin-sort finish og nem vedligeholdelse |
| SKIN |
|
- |
|
|
|
PPF og folie |
| Fabric 2.0 |
|
- |
|
- |
|
Kalecher, tekstil og stof |
| GForce Glascoating |
|
- |
|
- |
|
Glas, ruder og maksimal vandafvisning |
Kort sagt:
- Vil du have mest glans og den glatteste, mest vandafvisende overflade, så tag CQuartz SiC.
- Vil du have en holdbar allround coating, der tåler meget kemi, så tag CQuartz UK 3.0.
- Er det din første coating, og skal påføringen være så nem som muligt, så tag CQuartz Lite.
- Har du en nyere bil med tynd og blød klarlak og vil have ekstra ridseresistens, så tag DQuartz GO.
- Vil du beskytte lygter, plast og PPF mod solens UV-stråler, så tag CQuartz DLight.
- Skal lakken poleres og klargøres, før den coates, så start med Essence – en fin primer polish, du kan coate direkte oven på (dog ikke under DQuartz GO).
Highlights:
- Keramisk coating med ekstra UV-beskyttelse
- Blokerer UVA- og UVB-stråler (260–360 nm)
- Modvirker gulning, falmning og revner
- Til lygteglas, PPF, plast og vinyl – og som UV-topcoat på lak
- Holdbarhed op til 3 år
- Øger hårdheden med 3H
- Stærkt vandafvisende og nem at holde ren
Indhold: 10 ml CQuartz DLight – rækker til alle lygteglas og plastoverflader på en bil.
Specifikationer:
- Type: Keramisk coating med UV-absorbere og lysstabilisatorer
- Kan bruges på: Lygteglas, PPF, plast, vinyl og lak (som topcoat)
- Holdbarhed: Op til 3 år
- UV-beskyttelse: UVA og UVB, 260–360 nm
- Kemisk modstand: pH 3–12
- Hårdhed: +3H
- Fortynding: Klar til brug
- Flashtid: 3–5 min. ved 20–25 °C · 5–7 min. ved 15 °C
- Antal lag: Mindst 2 – 1 time mellem lagene
- Tør for vand: Efter 24 timer
- Fuldt hærdet: Efter 7 dage
- IR-lampe: 10 min. ved 60 °C
- Fjernes med: Polering
Vejledning:
Arbejd i skygge på en kølig overflade, og sørg for god belysning, så du ser alle rester. Brug handsker, og sørg for god udluftning. Hav rene microfiberklude klar til aftørring, fx Auto Glanz Laser Edge Dual 380.
Klargør overfladen:
- Vask grundigt, og rengør overfladen med en affedter som CarPro Multi X, så skidt, olie og gamle produkter er væk. Skyl godt, og tør grundigt.
- Er lygterne gule eller matte, så polér dem først. Skal DLight direkte på lakken, så skal lakken være poleret og fri for polerrester.
- Tør overfladen af med CarPro Eraser, så den er helt ren, tør og fri for olie.
Påfør coatingen:
- Ryst flasken, og åbn den langsomt.
- Læg 1–2 striber DLight på en velourklud eller en microfiberapplikator.
- Fordel coatingen jævnt i krydsende bevægelser på højst ca. 50 x 50 cm ad gangen. Brug lette strøg uden tryk.
- Vent, til coatingen flasher (let regnbueskær): 3–5 min. ved 20–25 °C og 5–7 min. ved 15 °C.
- Tør al overskydende coating af med en microfiberklud, så der ikke er striber eller rester.
- Læg lag 2 efter 1 time. DLight skal have mindst 2 lag.
- Hold overfladen tør i 24 timer.
På plast:
- Struktureret plast: Arbejd coatingen ned i strukturen, så den ser jævn ud, og lad den blive.
- Glat plast: Tør overskydende coating af efter ca. 1 minut, så laget bliver tyndt og glat.
Tip: Test altid et lille felt først for at finde den rigtige flashtid. Får du en mørk, skyet plet (high spot), så læg lidt coating på stedet igen, og tør straks af. Er vinylen eller folien ukendt, så test på et skjult sted først.
Bemærk: Genbrug ikke klude, der har været i kontakt med coatingen – medmindre du lægger dem i stærk alkalisk opløsning (fx Multi X 1:5) og skyller dem grundigt bagefter.
FAQ:
Hvor længe holder CQuartz DLight?
- Op til 3 år. Hvor længe den holder, afhænger af forarbejdet, hvor meget bilen står i solen, og hvordan den vaskes og vedligeholdes.
Kan DLight gøre mine gule lygter klare igen?
- Nej. DLight beskytter, men genskaber ikke. Polér lygterne først, og coat dem bagefter, så de holder sig klare.
Kan jeg lægge DLight oven på en anden coating?
- Ja. DLight kan bruges som topcoat oven på en anden CarPro-coating, fx CQuartz UK 3.0, hvis du vil give lakken ekstra UV-beskyttelse.
DLight eller CQuartz Skin – hvad skal jeg vælge?
- DLight til lygter og blank PPF, når du vil have den stærkeste UV-beskyttelse (op til 3 år). CQuartz Skin til folie og wrap – også mat – og den kan fjernes uden polering (op til 1 år).
Kan jeg bruge DLight på mat folie?
- Det anbefaler vi ikke. DLight giver høj glans. Brug CQuartz Skin til mat folie og wrap.
Hvordan vedligeholder jeg overflader med DLight?