CQuartz UK 3.0 – 4. generation af bestselleren
Næste generation af keramisk coating-teknologi er her nu… Og den hedder CQuartz UK 3.0. CQuartz UK 3.0 er en videreudvikling af den populære CQuartz UK Edition, som har været og er utrolig populær blandt både weekend-krigere og detailere (professionelle bilplejere). Holdbarheden på op til 24 måneder er den samme, men glans og ikke mindst brugervenligheden er kraftigt forbedret i denne version.
Coatings har været bøvlet…
CarPro hviler ikke på laurbærrene og har efter vores mening valgt at gå den helt rigtige vej med CQuartz UK 3.0. Her er virkelig fokuseret på brugervenligheden!
En af de helt store ulemper ved keramiske coatings har indtil dato været, at de har haft en stejl indlæringskurve. Dvs. at springet fra at arbejde med traditionelle lakforseglere og voksprodukter og til keramiske coatings – simpelthen har været for stort. Og det har desværre afholdt rigtig mange fra selv at springe ud i og påføre en keramisk coating.
CarPro har med CQuartz UK 3.0 fået justeret på dette.
Coatings til folket… og de professionelle!
Med CQuartz UK 3.0 er den keramiske coating rykket langt tættere på jer som forbrugere – og gjort det hurtigere og nemmere for jer, som arbejder med bilpleje professionelt.
Der er gjort op med bøvlede flashtider, problemer med aftørringen – dvs. hvornår er tidspunktet rigtigt osv. Coatingen er altså mere tilgivende og kan faktisk aftørres stort set, efter den er påført. Og skulle du vente 3-5 min med aftørringen, så foregår det stadig nemt.
De samme gode egenskaber er boostet
CQuartz UK Edition er kendt for at være en af markedets bedste keramiske coatings, som kan købes i håndkøb. En af årsagerne til dette er det høje indhold af CQuartz, som betyder, at den virkelig kan tåle at blive udsat for en masse tæsk og stadig have en lang holdbarhed.
Essensen i den keramiske coating er netop, at når coatingen hærder op, danner den en glashård overflade oven på din bils klarlak. Det betyder, at du får et stærkt slidlag, som kan modstå de fleste ting, din lak over tid bliver udsat for.
Kemi, salt og diverse nedfald i lakken… “You name it”… CQuartz UK 3.0 kan tåle det hele og afviser det i vanlig stil med ekstremt høje hydrofobiske egenskaber. Det betyder, at behandlede overflader bliver ekstremt nemme at vedligeholde og holde rene fremover.
Ligeledes er der forbedret på de visuelle egenskaber. Dybden er flyttet til et niveau, som nu ligger meget tættere på CQuartz Professional og Finest Reserve – og glansen er fantastisk. Looket er vådt uden at være syntetisk!
Mere smæk på…
Ønsker du vildere performance, kan du booste glidevinklen og de hydrofobiske egenskaber ved at påføre 1-2 lag Gliss eller et lag CQuartz SiC. Gliss og SiC vil, udover den direkte performance i look og nemmere vedligeholdelse, booste holdbarheden yderligere.
Hvornår skal du vælge CQuartz UK 3.0?
Vælg CQuartz UK 3.0, hvis du vil have en holdbar keramisk coating med performance og glans på niveau med mange “professionelle” coatings – men som er nem at bruge for alle. Vil du have endnu mere glans og glathed, så top den op med et lag CQuartz SiC.
Highlights:
- Nem at bruge i et bredt spektrum af temperaturer og luftfugtighed
- Performance og glans på niveau med eller bedre end mange “professionelle” coatings, men nem at bruge for alle
- Ekstremt højt indhold af SiO2
- Indeholder UV-beskyttelse
- Dyb glans, der holder!
- “Selvrensende” egenskaber gør behandlede overflader nemme at vedligeholde
- Resistent over for almindelige vaskeridser, fuglelort, stænk, høje og lave temperaturer, vejfilm, insekter mv.
- pH 3-13 resistent
Specifikationer:
- Fortynding: Klar til brug
- Holdbarhed: op til 24 måneder
- Tykkelse: 1-2 micron pr. lag
- Glidevinkel: 110 grader
- Kan bruges på: lak, metal og plastik
- Størrelser: 30 ml (til 2 lag på en bil), 30 ml kit, 50 ml og 100 ml
- Alle versioner kommer med applikatorblok samt velourklude til påføring. Kit kommer ligeledes med 100 ml CarPro Reload. Vælger du ikke et kit, anbefaler vi at købe Reload separat.
Vejledning:
Sørg for, at din lak er klargjort. Dvs. som minimum fri for nedfald, tjære og flyverust. Har du poleret lakken, er det vigtigt, at den får en grundig aftørring med CarPro Eraser eller anden lakprep inden påføringen. Sørg for at have god belysning.
- Svøb en velourklud om den grå side af applikatorblokken.
- Ryst CQuartz UK 3.0.
- Åbn forsigtigt flasken, og dup coatingen ud i en linje langs med applikatoren.
- Fordel coatingen på et område på 20×20 cm.
- Aftør coatingen, efter du har set en fordampning (typisk med det samme), med en Auto Glanz Laser Edge Dual 380. Vær grundig, men forsigtig. Gå først videre til næste panel, når du har sikret dig, at du har aftørret ordentligt.
- Skift velourkluden ofte. I varme temperaturer skal den skiftes hvert 5-10 min.
- Påfør Reload min. 1 time efter, du har lagt coatingen.
Reload bruges til at beskytte coatingen mod nedfald, vand og kalkmærker mv. de første par uger, indtil CQuartz UK 3.0 er hærdet.
Tip!
For bedste performance: Sørg for, at lakken ikke kommer i berøring med vand de første 24 timer efter påføringen. Vent med at vaske bilen første gang til 1 uge (sommer) til 14 dage (vinter) efter påføringen. Herved sikrer du, at coatingen er hærdet optimalt, inden du vasker den første gang!
Når din lak er beskyttet, så vask efterfølgende i Reset eller HydrO2 Foam. De er udviklet til at passe på din coating.
Skal din lak have lidt ekstra knald, så sprøjt den over med HydrO2 eller HydrO2 Lite, eller tør den over med Reload mellem dine vaske. Det forlænger holdbarheden og beskyttelsen af din coating.
Smid ud!
Genbrug aldrig applikatorer og microfiber, der har været i berøring med coatingen ifm. påføring og aftørring. Årsagen til dette er, at produktet krystalliserer, når det hærder. Og disse små hårde krystaller vil med garanti ridse din lak, hvis de genbruges.
Hvilken CarPro coating passer bedst til dig?
Sammenlign hele CarPro-serien og find den coating, der passer bedst til dit behov.
Se forskellene i holdbarhed, glans, vandafvisning, ridseresistens og anvendelse.
| Produkt |
Holdbarhed |
Glans |
Vandafvisning |
Ridseresistens |
Brugervenlighed |
Bedst til |
| CQuartz Lite |
|
|
|
|
|
Førstegangsbrugere og entusiaster |
| CQuartz UK 3.0 |
|
|
|
|
|
Holdbar allround coating – længst holdbarhed af de klassiske CQuartz |
| CQuartz SiC |
|
|
|
|
|
Maksimal glans og hydrofobisk effekt |
| CQuartz Gliss 2.0 |
|
|
|
|
|
Ekstra glathed og hydrofobisk topcoat |
| DQuartz GO |
|
|
|
|
|
Største ridseresistens |
| CQuartz Professional |
|
|
|
|
|
Til professionelt brug |
| DQuartz |
|
|
|
|
|
Til professionelt brug |
| Finest Reserve |
|
|
|
|
|
Til professionelt brug |
| DLight |
|
|
|
|
|
Plast, lygter og PPF |
| DLUX |
|
|
|
|
|
Fælge, plast og metal |
| BlackOut DækCoating |
|
|
|
|
|
Dæk med dyb sort finish og nem vedligeholdelse |
| SKIN |
|
|
|
|
|
PPF og folie |
| Fabric 2.0 |
|
- |
|
- |
|
Kalecher, tekstil og stof |
| GForce Glascoating |
|
|
|
|
|
Glas, ruder og maksimal vandafvisning |
Kort sagt:
- Vil du have mest glans og den glatteste, mest vandafvisende overflade, så tag CQuartz SiC.
- Vil du have en holdbar allround coating, der tåler meget kemi, så tag CQuartz UK 3.0.
- Er det din første coating, og skal påføringen være så nem som muligt, så tag CQuartz Lite.
- Har du en nyere bil med tynd og blød klarlak og vil have ekstra ridseresistens, så tag DQuartz GO.
- Vil du beskytte lygter, plast og PPF mod solens UV-stråler, så tag CQuartz DLight.
- Skal lakken poleres og klargøres, før den coates, så start med Essence – en fin primer polish, du kan coate direkte oven på.
FAQ:
Hvor længe holder CQuartz UK 3.0?
Op til 24 måneder. Holdbarheden kan boostes yderligere med 1-2 lag Gliss eller et lag CQuartz SiC ovenpå.
Hvornår må jeg vaske bilen efter påføringen?
Lakken må ikke komme i berøring med vand de første 24 timer. Vent med den første vask til 1 uge (sommer) til 14 dage (vinter) efter påføringen.
Kan jeg lægge CQuartz SiC oven på CQuartz UK 3.0?
Ja – det kan du. Og det er en “killer” kombination: 2 lag CQuartz UK 3.0 + 1 lag SiC.
Hvad følger med?
Alle versioner kommer med applikatorblok og velourklude. Kit kommer også med 100 ml CarPro Reload.