Soft99 Glaco Glasforsegling Kit 3-i-1 – Klargør, forsegl og vedligehold dine ruder
Glaco Glasforsegling Kit 3-i-1 er et rudeforsegler-sæt med alle tre trin: Glaco Glass Compound Roll On til at gøre glasset klar, Ultra Glaco med en vandafvisende effekt i op til 12 måneder og Glaco De Cleaner, der rengør ruden og topper forseglingen op, hver gang du pudser.
Det er sættet til dig, der ikke bare vil forsegle ruden én gang, men også holde effekten ved lige. Udsynet er det vigtigste – jo bedre udsyn vi har, jo mere sikre er vi automatisk i trafikken.
Trin 1: Nøgen rude
Glass Compound Roll On er det første skridt til krystalklare ruder. Glaspolermidlet fjerner trafikfilm, vejsnavs og insektrester og polerer lettere mærker og uklarheder væk. Roll-on applikatoren gør påføringen nem og præcis uden spild. Rent glas = bedre vandafvisning!
Trin 2: Ultra Glaco
Ultra Glaco er en ekstrem rudeforsegler, bygget på teknologien bag den populære Fusso-voks. PTFE – eller teflon – kender du fra belægningen på dine gryder og stegepander: overflader, hvor skidt, snavs og vand har ekstremt dårlige vilkår for at sætte sig fast.
Det er en ren fornøjelse at køre med en forrude, hvor vandet allerede ved 50-60 km/t bare preller af. Du får et stribefrit og klart udsyn i regnvejr, både i mørke og dagslys, og har ikke behov for at bruge viskerne. Ingen viskere betyder, at smuds ikke trækkes hen over ruden og giver et sløret udsyn.
Trin 3: Rens og beskyt i ét hug
Glaco De Cleaner er en kombineret glasrens og glasforsegler. Den opløser snavs, fuglelort og insekter fra ruderne, samtidig med at den lægger en glasforsegling, der afviser vand fra omkring 60 km/t. Glasrens og forsegling i 1 step – og en øjeblikkelig "wauw-effekt".
Bevares, effekten er ikke det samme som Ultra Glaco, men det er heller ikke meningen. Vi tror ikke, der findes en glasrens, der er bedre til at vedligeholde ruder, som i forvejen er forseglet. Vil du passe optimalt på din Ultra Glaco, er De Cleaner perfekt hertil.
Hvornår skal du vælge Glaco Glasforsegling Kit 3-i-1?
Vælg sættet, hvis du vil have den længste holdbarhed på ruden og samtidig have glasrensen til den løbende rengøring. Vil du også have sidespejle og bakkamera med, kan du supplere med spejlforsegleren Glaco Mirror Coat Zero.
Pakken indeholder:
Highlights:
- Alle tre trin i ét sæt: klargør, forsegl og vedligehold
- Ultra Glaco: vandafvisende effekt i op til 12 måneder
- Vandet preller af allerede ved 50-60 km/t
- Glaco De Cleaner topper forseglingen op, hver gang du pudser ruderne
- Indbygget applikator på Compound Roll On og Ultra Glaco
Specifikationer:
- Indhold: Glass Compound Roll On 100 ml, Ultra Glaco 70 ml, Glaco De Cleaner 400 ml
- Fortynding: Klar til brug (alle produkter)
- Holdbarhed: op til 12 måneder (Ultra Glaco)
- Hærdning: Ultra Glaco 12 timer uden vand eller fugt
- Påføringstemperatur: Ultra Glaco mindst 10 grader
- Til: bilens ruder i glas – De Cleaner kan også bruges på indersiden
Vejledning:
Glaco Glass Compound Roll On – klargøring af ruden:
- Vask ruden i hånden, skyl den, og lad den være våd.
- Ryst flasken godt.
- Klem på produktet for at påføre midlet på glasset, og fordel det med applikatoren i cirkulære bevægelser med let tryk.
- Skyl resterne af med højtryksrenser, uden at lade midlet tørre.
Ultra Glaco – rudeforsegling:
- Aftør ruden, så den er knastør.
- Ryst Ultra Glaco grundigt.
- Tag hætten af, og klem lidt produkt ud i applikatoren, mens du vender den ned mod forruden.
- Påfør Ultra Glaco på hele ruden, og sørg for at overlappe godt, så hele ruden dækkes.
- Lad produktet sidde i 5-10 min., og tør det så af med et stykke microfiber.
- Lad så vidt muligt bilen stå de næste 12 timer. I den periode må ruden ikke få vand eller fugt.
Påfører du på en sommerdag, så stil bagefter bilen ud i solen. Det hjælper på hærdningen af forsegleren.
Glaco De Cleaner – løbende vedligehold:
- Ryst flasken godt.
- Fordel produktet på ruden med en afstand på 15-20 cm.
- Tør grundigt efter med et decideret håndklæde til glas.
- Vend håndklædet, og tør en ekstra gang for et stribefrit resultat.
Vi foretrækker, at bilen er nyvasket og ruderne er tørre, når vi bruger Glaco De Cleaner. Så får du en glansfuld og stribefri afslutning – og beskyttelse med oven i hatten.
FAQ:
Skal ruden være våd eller tør, når jeg bruger Glass Compound Roll On?
- Våd. Vask ruden, skyl den, og lad den være våd, og skyl resterne af, uden at lade midlet tørre. Ultra Glaco skal derimod påføres, når ruden er knastør.
Kan jeg bruge Glaco De Cleaner på indersiden af ruderne?
- Ja. Her anbefaler vi, at du sprayer den på dit microfiberhåndklæde. Ellers risikerer du at få stænk på hård plast og stof.
Mine viskerblade hopper efter brug. Hvad er årsagen?
- Friktionen mellem ruden og viskerbladene ændres, når du påfører en forsegler. De fleste årsager skyldes snavs, fejl i påføringen og slidte viskerblade. Rengør ruden med Glass Compound Roll On, så den er helt ren og jævn, genpåfør rudeforsegleren, og vær sikker på, at den er tørret korrekt af. Tjek viskerbladene – rengør dem grundigt, evt. med glasrens, eller skift dem.