Beskrivelse
Rupes HLR75 – Kompakt dual action polermaskine på batteri, kun maskinen
Med HLR75 fra Rupes får du en super lækker, lille og kompakt polermaskine på batteri. Maskinen er velegnet til polering af områder, hvor der maksimalt er plads til polerskiver på omkring 80 mm. Derfor er den velegnet til polering langs dørkanter, sidespejle og andre kanter, hvor det er nemmere at få et godt resultat med en mindre maskine. HLR75 er med kulfri motor – det betyder at den ikke støjer, og alligevel har Rupes formået at lave en maskine med 12 mm udsving, som stadig har masser af power.
Denne variant sælges uden batteri og oplader – oplagt hvis du allerede har Rupes iBrid-batterier fra andre maskiner i serien. HLR75 iBrid bruger det samme 18V iBrid-batterisystem som resten af Rupes iBrid-familien, så du kan dele batterier og oplader på tværs af dine maskiner.
Stærkere end mange maskiner på ledning
Det har længe været batterimaskiners svaghed, at de ikke har nok arbejdskraft. Sådan er det ikke med HLR75, som faktisk har mere power end mange maskiner på ledning. Når du smider en uldpolerskive på med masser af friktion, så nytter det ikke noget at maskinen ikke kan drive den, når den først kommer ned på lakken. Det kan HLR75.
Betjening med én hånd
HLR75 er så praktisk, at den kan betjenes med én enkelt hånd – lækkert når man bliver nødsaget til at læne sig indover køretøjet for at nå en pladedel. Hastighedsjusteringen sidder på venstre side, og maskinen kan betjenes med både højre og venstre hånd. Start/stop sidder på toppen, og maskinen starter stille og roligt – også selvom hastigheden er justeret til maksimum.
Tekniske specifikationer
| Specifikation | Værdi |
|---|---|
| Model | HLR75 iBrid |
| Orbitalbevægelse | 12 mm |
| Bagpladestørrelse | Ø75 mm |
| Maskintype | Batteridrevet dual action (random orbital) |
| Motor | Kulfri |
| Batteri | 18V iBrid (købes separat) |
| Køretid pr. batteri | Ca. 45 min. ved fuld kraft |
| Producent | Rupes, Italien |
Ingen levering til grønland og færøerne.
*Enkelte produkter vil, grundet vægten/størrelse, blive afsendt med fragtmand, til en anden pris end ovenstående. Dette oplyses i kassen inden bestilling. (20/25 Liters og tunge varer)


