Beskrivelse
P&S Brake Buster - Dæk og fælgrens med et twist !
Brake Buster er en syrefri dæk og fælgrens. Produktet kan bruges direkte ud af flasken/dunken for fuld styrke - men kan også bruges mere økonomisk til at vedligeholde velplejede dæk/fælge helt op til 1:20. Produktet indeholder sæbe og en rusthæmmende katalysator. Herved skummer Brake Buster super godt i en skumsprayer, hvilket forlænger arbejdstiden samt nedsætter opbygning af rust på skiver og bremsekalibre.
Til både meget beskidte og velplejede fælge
Brake Buster er det vi kalder for en såkaldt alkalisk fælgrens. Dvs. at produktet er basisk med en pH-værdi som ligger på omkring 10. Den er derfor rigtig god til at takle støv, olier, snavs og lettere fastsiddende bremsestøv. Har du fælge som er meget plaget af bremsestøv, kan en kombination af Brake- og Iron Buster være en super god kombination til fælgpleje. Så får har du både et produkt som kan takle alt snavset - samt et produkt som kan fjerne bremsestøv, hvis du er meget plaget af dette.
Brake Buster er velegnet både til beskidte og velplejede fælge, da produktet kommer i koncentrat. Dvs. har du fælge som der går meget længe imellem de bliver rengjort, så kan Brake Buster bruges 1:1 (halvt vand, halvt produkt). Modsat, har du fælge som du rengør på ugebasis, kan du nøjes med at bruge det 1:5-1:10.. Ja, måske endda 1:20.
Alt i en fælgrens
Et er fælgene. Men Brake Buster er også rigtig god til at rengøre dæksiderne helt i bund. Så skal du have et friskt lag tire shine på dine fælge - så giv dem et skud med Brake Buster og en stiv børste. Så får du dem med garanti helt rene.
Prøv den i en skumsprayer eller skumlanse
Brake Buster har startet en trend, som både er sjov men også ret effektiv. Nemlig at påføre sin fælgrens som en skum. Ikke ret mange fælgrense fungerer til formålet, men Brake Buster gør dette særligt godt, da den indeholder en sæbe som skummer rigtig godt. Putter du den derfor i en IK Skumsprayer eller en Skumlanse, så kan du skumme Brake Buster på dine dæk og fælge.
Fordelen ved at påføre Brake Buster som en skum er, at produktet hæfter lidt længere tid på overfladen - og du bruger det lidt mere økonomisk. Skummen har samtidig godt med smøremiddel, som nedsætter friktionen mellem dine børster og fælgen. Skummen løfter ligeledes snavset og gør det nemmere at skylle af fælgen.
Blandingsforholdet i en skumsprayer er typisk 1:5-1:10, mens du i en skumlanse typisk kører med <1:5, alt efter hvordan dit vaskesetup ser ud.
Vejledning:
Brug altid Brake Buster på afkølede fælge og undgå direkte sollys.
- Spray Brake Buster på fælgen og lad det arbejde i 30-60 sekunder
- Berør om nødvendigt med dine børster og pensler
- Spul herefter af med vand
Give dine fælge 1-2 sprays med Bead Maker efter rengøring - og tør fælgen af. Så vil den være nemmere at rengøre igen næste gang.
Jeg er ikke den stærkeste til blandingsforhold men held lidt i en tom sparayflakske og fyld vand i og det for stadigvæk følger til at ligne et nyt felg.
Det virker bare...
1:5 i en skumsprayer, er nok til helt rene fælge. På en bil der bliver vasket en gang ugentligt.
En flaske med 1:1 til dæk sider, og mere beskidte fælge.
Produktet er ikke blødende.
En blanding på 1:1 fik gjort fælgene rene, på min svogers bil. Som ikke havde været vasket i ca. 2 md.
Kan kun anbefales.
Betaling & Fragt
Dine betalingsoplysninger behandles sikkert. Vi gemmer ikke kortoplysninger og har heller ikke adgang til dine kortoplysninger.
Fragt priser:Leveringstid fra afsendelse; 1-2 hverdage til alle brofaste øer. 2-3 dage til Bornholm.
Ingen levering til grønland og færøerne.