Beskrivelse
Sonax Rude Rens – Med frisk citrus duft
Rude Rens fra Sonax er en simpel men effektiv rude rens, der fjerner børnefingrer, airconsnask, vejfilm og insekter fra dine ruder og glas. Selvom du får godt med power, er produktet ret mildt og spiser ikke din rudeforsegler. Produktet er drøjt – og du bliver belønnet hvis du kun bruger et enkelt spray eller 2 pr. rude. Og så kan du glæde dig over, at med tilført citrus duft, “gør” den ikke i næsen.
Så fint..
Når man skal vælge mellem forskellige produkter til at rengøre sine ruder og glas, vil man typisk skulle vælge imellem produkter der er alkoholbaseret og super kraftfulde eller produkter der ikke indeholder alkohol, men hvor man så ikke får knapt så meget power.
Sonax har med deres Rude Rens lavet et super godt kompromis. På trods af den alkoholfrie formel får man godt med kræfter og et produkt som der alligevel har en fordampningsevne. Selvom denne evne ses kraftigere i produkter med alkohol, betyder det blot at man nødvendigvis ikke behøver at aftørre helt “stribefrit”. Dvs. du skal selvfølgelig opsamle snavset, men lettere restprodukt kan fordampe af sig selv. Og netop det er med til at hjælpe med at ruderne kan aftørres stribefrit. Det er så fint !
Det med næsen..
Og så er der det med næsen. Ja, funktion skal altid gå før form. Men når det så er sagt, så er det bare rart når produkter er behagelige at arbejde med. For når du forstøver produktet, vil der komme nogle dampe og overspøjt som man ikke kan undgå at indånde. Og hvis duften af disse er meget krads, så er det altså ikke en god oplevelse.
Heldigvis er Rude Rens virkelig behagelig at arbejde med. Sonax har peppet den med en svag citrus duft, som er til stede mens du arbejder med den – men ellers ikke. Lige som det skal være !
Indhold: 750 ml
Vejledning:
Husk på mantraet “less is more” ! Skal du hele vejen rundt om bilen, så ha’ flere gode microfiberhåndklæder klar. Gode håndklæder er det halve arbejde !
- Spray 1-2 sprays på en rude af gangen.
- Lad det siddet et kort øjeblik, hvis ruderne er rigtig beskidte
- Brug et microfiberhåndklæde lavet til ruder og glas – det er utrolig vigtigt. Kig på et håndklæde som Zephyr fra Work Stuff
- Fordel produktet med den ene side og vend til den tørre side og tør efter.
Når microfiberhåndklædet er fugtigt, skifter du det til et nyt.
Betaling & Fragt
Dine betalingsoplysninger behandles sikkert. Vi gemmer ikke kortoplysninger og har heller ikke adgang til dine kortoplysninger.
Fragt priser:Leveringstid 1-2 hverdage til alle brofaste øer. 2-3 dage til Bornholm.
Ingen levering til grønland og færøerne.
*Vi bestræber os på at afsende alle ordre modtaget inden kl. 12 på hverdage, samme dag.
I enkelte tilfælde hvor en eller flere varer skal sendes fra fjernlager, kan der dog gå en ekstra dag.