Soft99 QJUTSU Body Coat Pro (100 ml kit) Keramisk Coating
Beskrivelse
Soft99 QJUTSU Body Coat Pro – Japansk coating perfektion
Med QJUTSU Body Coat Pro fra Soft99 får du en kompromisløs 2-komponent glaskeramisk coating, der tilbyder den ultimative beskyttelse til alle lakerede overflader. Coatingen i sig selv hjælper med at gøre lakken nem at vedligeholde og sørger for at den er beskyttet mod de elementer den udsættes for i dagligdagen. Og sørger du blot for at vedligeholde den med simple instrukser, er det en coating du kan have glæde af i mange år. Soft99 har brugt meget energi på at lave et helstøbt produkt som både kombinerer nemhed i brug og høj performance i en pakke hvor du får alt hvad du skal bruge. Det er derfor en coating for den professionelle der vil tilbyde sine kunder det ekstraordinære ! Op til 5 års holdbarhed ved korrekt efterfølgende pleje. Tilbydes med garanti 2 års garanti for den hydrofobiske effekt til Certificerede QJUTSU Installatører.
Body Coat Pro – 2 komponent coating
QJUTSU Body Coat Pro er toppen af poppen inden for QJUTSU-serien. Den er måske knapt så hydrofobisk som Body Coat, men til gengæld har den en længere holdbarhed. Årsagen er meget modsat hvad du ellers ser på markedet, at Body Coat Pro er 2-komponent. Dvs. at når du åbner for æsken, så ligger der en stor og en lille flaske i æsken. Den lille flaske er en slags “katalysator”, som sætter gang i coatingen når den hældes over i denne. Altså, så coatingen hæfter bedre på overfladen, er mere glansfuld og mere modstandsdygtig. Ja, generelt har bedre performance. Og der er ingen tvivl om at der virkelig er pisk på alle effekter. Som vores igangværende test også afslører, så er det virkelig en holdbar coating som er super modstandsdygtig.
Vi har faktisk prøvet at se om vi kunne slå den ihjel med gentagne gange at bruge en kraftig trafikfilmfjerner (til professionelt brug), flyverustfjerner og tjærefjerner. Hvor trafikfilmsfjerneren måske ikke er et normalt brugt produkt blandt bilejere, vil flyverust og tjærefjerneren oftes være det. Og ingen af disse dele har taget livet af den. Og det er vigtigt for holdbarheden og for at vedligeholde coatingen bedst muligt. Ergo, sørger du blot for at passe godt på den – vil du have glæde af coatingen i flere år.
Oktober - 2024 Opdatering
I 2021 påførte vi Body Coat Pro på en kundebil, som kun vaskes i vaskehal. Ved vores opdatering, fungerer coatingen selv efter 3 år og langt fra optimal vedligeholdelse, rigtig godt !
Super nem at påføre
Til både professionelt og privat brug, er der ikke noget der er værre end hvis produktet er noget bøvl at arbejde med. Men QJUTSU Body Coat Pro er ekstrem nem at påføre, forstået på den måde at du reelt set kan coate en flere paneler inden du starter med at aftørre. Dvs. at coatingen kan i 20-25 graders varme sidde i 5 minutter på lakken efterføringen – og stadigvæk aftørres ligesom smør. Og er det lidt køligere, så har du bare endnu længere arbejdstid ! Er du lidt nervøs for om du lader den side for længe – så kig blot efter en let hvid tåget hinde. Så snart den fremkommer, må du gerne aftørre den.
En helstøbt løsning
Soft99 har traditionen tro været rigtig gode til at skabe helstøbte løsninger. Altså løsninger, hvor du til applikering af et produkt får hvad du skal bruge. QJUTSU Body Coat Pro er ingen undtagelse. At åbne en kasse med QJUTSU er nærmest som at få en ny smartphone. Alt er pakken pænt og sirligt sammen og er virkelig præsenteret pænt i kassen. Og så får du ikke mindst alt hvad du skal bruge. Der er både applikatorer, handsker, microfiber til aftørringen og mundbind (!) Ergo, der er alt hvad du skal bruge for at påføre coatingen. Virkelig lækkert !
QJUTSU
Der er ingen tvivl om at QJUTSU coatingerne fra Soft99 står os særligt nær. Vi har som nogle af de ganske få været med i udviklingsfasen og var nogle af de første der fik de første versioner i hænderne. Vores feedback har bla. været udslagsgivende for det færdige resultat. Vi føler derfor at disse coatings har en smule af os i sig. Så vælger du en QJUTSU coating, ja så kan du med garanti regne med at den har vores kvalitetsstempel !
Navnet QJUTSU er en sammentrækning af forskellige ting. “Q” står for Quartz som er en af grundelementerne i coatingen. “JUTSU” er det japanske ord for færdighed/kompetance og teknik. Altså, at dette understreger den høje teknologiske færdighed og udvikling der ligger bag resultatet af QJUTSU.
JISC
Hvis du vidste hvor meget test der lå bag udviklet og godkendelsen af et produkt som QJUTSU coatingen, så tror vi du ville falde ned af stolen. I Japan har man en industriel standard hvorpå at produkter bliver målt og vejet på. Den kaldes JISC. Disse test sikre, at produkterne som er omfattet af disse testprocedurer er absolut top klasse. Testene replikere en hverdagssituation men gentages hundredvis af gange. Det giver mulighed for at se hvordan et produkt performer om 10 dage, 6 måneder eller om flere år.
Et er at teste i en laboratorium. Men noget andet er hvordan coatingen performer i virkeligheden. Men f.eks. QJUTSU Body Coat Pro påførte vi første gang på en af vores testbiler tilbage i April 2019 og mens dette skrive halvanden år efter, performer coatingen stadigvæk perfekt (!).
Indhold:
- 100 ml coating + flaske med “katalysator” (Nok til 3-4 biler)
- Dropper til montering i coatingen – til let påføring af produktet
- 1 stk. applikator blok
- 4 stk. coating applikatorer
- 2 microfiberklude til aftørringen af coatingen
- 2 sæt nitril handsker
- 2 mundbind
- 3 X Booklets med følgende indhold: (KUN TIL CERTIFICEREDE QJUTSU INSTALLATØRER)
- Certifikat til kunden for coating for udførelse af coating og af hvem
- Generelt om QJUTSU
- Vejledning til kunde på vedligeholdelse.
- Sticker til dørfalsen på hvornår coating er udført og af hvem
- Inspektionsark ifm. gennemgang af bilen.
Highlights:
- 2 komponent Quartz og SiO2 baseret glaskeramisk coating
- Let at bruge
- Lang holdbarhed
- Tilfører lakken flot glans
- Super hydrofobisk – gør lakken nem at vedligeholde
- Kemiresistent
Vejledning:
Klargør lakken til det ønskede look. Vi anbefaler som minimum at lakken er nypoleret og aftørt med Silicone Off inden påføringen af QJUTSU Body Coat Pro.
Anbefales temperatur til påføringen er 20-25 grader. Kan påføres i køligere område, men dette kan gå ud over hærdetiden. Sørg for at arbejde med god belysning så du kan se hvad du laver.
- Ifør dig gummihansker om mundbind
- Hæld katalysatoren (den lille flaske) over i den store
- Ryst flasken grundigt
- Put et coatingen klud omkring applikatorblokken og påfør en bane eller 2 af coatingen
- Spred produktet på overfladen i horisontale/vertikale bevægelser.
- Vent 5 minutters tid til du ser en let tåget/hvid overflade og tør herefter coatingen af
Vi anbefaler at du ikke benytter bilen/køretøjet de næste 12 timer efter påføringen af coatingen.
FAQ:
Hvornår må jeg vaske bilen efter påføringen ?
Vent minimum 7 dage. Selvom bilen må benyttes et halv døgn efter påføringen, fortsætter hærdeprocesen af coatingen i op til en uge efter påføringen. For ikke at forstyrre denne process, er det vigtig ikke at udsætte den for kemi.
Hvor længe holder coatingen ?
Coatingen er ratet til en holdbarhed op til 60 måneder ved korrekt vedligeholdelse. Certificerede installatører kan tilbyde 2 års garanti for den hydrofobiske effekt eller op til 5 års garanti ved et årligt eftersyn/rens samt top up af coatingen.
Hvordan vedligeholder jeg coatingen bedst ?
Fjern fuglelort, insekter og større skidt og snavs hurtigst muligt.
Vask bilen minimum en gang om måneden med en ph-neutral shampoo som Neutral Shampoo Creamy. Top beskyttelse op med Platinum Liquid for at vedligeholde den hydrofobiske effekt
- Kør aldrig bilen i vaskehal
- Undgå at bruge stærkt kemi til at rengøre den med. Syre eller alkaliske produkter vil over tid ødelægge den hydrofobiske effekt
- Påfør ikke vokse oven på den eller brug shampoo’s indeholdende voks
- Brug ikke “touchless” vaske
Hvor længe holder produktet efter det er blandet sammen ?
Som med alle keramiske coatings, har de den bedste performance lige efter de er blevet taget i brug. Vi anbefaler at bruge coatingen inden for den første uge – 10 dage efter det er taget i brug. Vi har prøvet et af vores testprodukter et år efter at det var åbnet første gang. Umiddelbart så det ikke ud til at have mistet performance, blevet grumset eller krystalliseret. Men hvor længe det holder når det har stået så længe ved vi ikke. Derfor, brug produktet kort tid efter det er åbnet.
Betaling & Fragt
Dine betalingsoplysninger behandles sikkert. Vi gemmer ikke kortoplysninger og har heller ikke adgang til dine kortoplysninger.
Fragt priser:Leveringstid fra afsendelse; 1-2 hverdage til alle brofaste øer. 2-3 dage til Bornholm.
Ingen levering til grønland og færøerne.