Beskrivelse
Angelwax Bilberry Wheel Wax - Op til 6 mdr. performance
Det er ikke hver dag, at man støder på en fælgforsegler/voks med en holdbarhed på helt op til 6 mdr. Ikke desto mindre, så vil du med en efterfølgende fornuftig vedligeholdelse af Bilberry Wheel Wax fra Angelwax få en performance med rigtig lang holdbarhed.
Den er blandt de produkter fra Angelwax der håndlaves i små portioner, hvor kun de bedste batch forlader fabrikken. Noget du fornemmer straks du får den i hånden. Her får du den i 150 ml version.
Fælgpleje skal være nem og skånsom
Forsegling af dine fælge er en essentiel del i at gøre den efterfølgende vedligeholdelse hurtig, nem og ikke mindst skånsom. Vi foretrækker faktisk i videst muligt omfang at gå uden om enhver fælgrens, men i stedet bruge en fælgshampoo eller bare en god pH-neutral shampoo. Det ved vi godt ikke sælger nogle fælgrense. Men den vigtigste tilgang til enhver form for pleje, bør være den mest skånsomme mulige metode. Men den metode er en udfordring, hvis ikke fælgene først og fremmest er beskyttet.
Bilberry Wheel Wax følger Angelwax mantra om at brugen af deres produkter skal være enkel for enhver, men have en fantastisk god performance. Og det kommer rigtig godt til udtryk i måden hvorpå den påføres på - for den er virkelig nem at have med at gøre.
Applikator, microfiber eller begge dele
En lille smule produkt rækker langt. Så du skal kun påføre et ganske tyndt lag Bilberry Wheel Wax. Og selve påføringen bestemmer du selv om skal foregå via en applikator i skum eller microfiber - eller du dypper dit ynglings stykke mirofiber i voksen, og herefter fordeler den.
Aftørringen, den er lige så nem. Som tommelfingerregel passer det med at aftørre der hvor du startede påføringen, når du er færdig med at påføre voksen på hele fælgen. Alternativt, kan man teste om den er klar til at komme af med “fingertesten”. Dvs. du kører fingeren henover overfladen. Er den fedtet, lad den sidde. Slipper voksen, er den klar til at blive tørt af.
Resultatet
Resultatet ses tydeligt. På enhver fælg, løfter Bilberry Wheel Wax glansen betragteligt. Og ved berøring vil du mærke hvor utrolig glat overfladen er. Og den meget glatte overflade er det som det hele handler om. Nemlig, at skidt og bremsestøv skal have sværest mulige vilkår ved at sætte sig på overfladen.
Hydrofobien, altså den vandafvisende effekt er der ikke skruet ned for. Den højt perlende vandafvisende effekt, kan få enhver bilplejeentusiast op og ringe !
Og kulminationen, den ser du når du skal vaske første gang. En ganske let berøring med vand og din favorit shampoo (vi siger ikke du ikke må bruge din fælgrens) - så er fælgene som nye igen.
Genbehandling
I princippet kan du påføre Bilberry Wheel Wax så ofte som du vil. Nogle siger at disse produkttyper ikke kan lægges i lag. Men i praktisk brug, forlænger man holdbarheden. Sørg blot for at dine fælge er helt rene, inden du genbehandler.
Vejledning:
- Sørg for at vaske dine fælge grundigt. Fjerne herefter bremsestøv og flyverust med en kontermineringsfjerner. Til sidst fjernes evnt tjærepletter med en tjærefjerner eller en claybar.
- Inden påføringen af selve voksen, anbefaler vi altid en let aftørring med f.eks. Eraser fra CarPro.
- Påfør et tyndt lag på den rene tøre og kolde overfladen. Undgå så vidt muligt at stå med det i solen.
- Lad Bilberry Wheel Wax sidde i 5/10 minutter og tør herhefter overskydden produkt af
- Vent 1 times tid, og påfør lag nr. 2 for ekstra holdbarhed
Kundeanmeldelser
Betaling & Fragt
Dine betalingsoplysninger behandles sikkert. Vi gemmer ikke kortoplysninger og har heller ikke adgang til dine kortoplysninger.
Fragt priser:Leveringstid 1-2 hverdage til alle brofaste øer. 2-3 dage til Bornholm.
Ingen levering til grønland og færøerne.
*Vi bestræber os på at afsende alle ordre modtaget inden kl. 12 på hverdage, samme dag.
I enkelte tilfælde, ved udsalg, tilbud, ved mange ordre, eller hvor en eller flere varer skal sendes fra fjernlager, kan der dog være længere ekspeditionstid.